Overordnede mål i indskolingen

Overordnede mål for elevernes alsidige og personlige udvikling.

Vi ser nedenstående punkter som vigtige forudsætninger for at kunne arbejde med delmål i indskolingen.

Vi vil samarbejde med forældrene om nedenstående

Personlige mål:

  • Eleven retter sig efter en besked
  • Eleven lytter og ser på den der taler.
  • Lære eleverne at have orden i lektier, pennalhus og skoletaske
  • Række hånden op hvis eleven ønsker at sige noget eller har behov for hjælp i timerne
  • Vente til det bliver ens tur.

Sociale mål:

  • Eleven er tryg i gruppen og har et vist kendskab til alle andre børn
  • Har gode venner i klassen
  • Frit kontakter læreren/pædagogen efter behov
  • Markerer sig aktivt i gruppen
  • Løser opgaver med en makker
  • Kan deltage i gruppelege
  • Kan modtage hjælp til konfliktløsning, kan sætte sig i den andens sted og se sin egen rolle.

Faglige mål:

  • Give eleven lyst til at lære og udfordre sin nysgerrighed.
  • Give eleven nyttige kundskaber og færdigheder.
  • Fremme selvtillid og selvværd hos den enkelte elev
  • Lære eleverne samspil og samarbejde.
  • Udvikle elevernes kreative sider.

 

Elevtal

Nr. Broby friskoles elevtal i skoleåret 2020/2021 på 206 elever - fordelt i klasserne 0. klasse til og med 10. klasse.

Tilsynsrapport

Kerteminde d. 27. marts 2011

Beretning fra skolens tilsynsførende 2011 for skoleåret 2010/11
v/Annette Vilhelmsen

Fra samtale med elev i 6. klasse:
"Mobning det har vi bare ikke her på skolen. Lærerne vil ikke ha' det. Hvis nogen alligevel gør det, så siger vi det til lærerne. Vi vil bare ikke ha' det".
Et stærkt udsagn fra en elev i 6. klasse. Hun var ikke i tvivl om alvoren i det, hun sagde. Hun var heller ikke i tvivl om, at et "vi" betyder både elever og lærere. Hvordan virkeligheden ser ud i alle skoleårets timer, skal jeg ikke udtale mig om, men med denne udtalelse vil jeg sætte overskriften på dette års beretning.

Ifølge loven om Frie grundskoler påhviler det forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen) at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed, herunder med at skolen giver undervisning og sprogstimulering efter § 1, stk. 2, 2. pkt., som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen....
.... Der skal føres tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk... tilsynsførende skal endvidere påse, at skolen opfylder kravet i § 1, stk. stk. 2, 4. pkt., og at undervisningssproget er dansk.

Jeg har været på skolen 4 gange og har fulgt undervisningen i:
Dansk BH, 1., 2., 6., 8. og 9. klasse
Matematik 1., 3., 7., og 9. klasse
Engelsk 4., 5., 7. og 8. klasse.

Fra hjemmesiden:

Omkring 1850 opstod der en bred folkelig bevægelse i Danmark. Man reagerede mod statens ønske om at gøre børnene til samfundets børn, og man var utilfredse med den megen terpen i skolen, som ødelagde noget værdifuldt i børnene.
Skolemanden Christen Kold blev inspireret af disse tanker og lagde vægt på, at opdragelse og undervisning var forældrenes sag, samt at forudsætningen for at børnene lærte noget, var at interessen var til stede - at det kom barnet ved.
"Undervisningens sande mål og hensigt er:
At det danske folk må erhverve sig klarhed til at indse, liv, lyst og kærlighed til at ville, dygtighed og selvstændighed til at udføre - enhver efter bedste evne - hvad der kan gavne og glæde dem både i himlen og på jorden".
Christen Kold

Alle friskoler er værdibårne skoler. Dvs. at skolekredsen vælger værdigrundlag, mål og formål for skolens virke herunder undervisningens hensigt. Skolens værdier skal holdes i live gennem den daglige undervisning og øvrige aktivitet i og omkring skolen. Herunder i samarbejdet mellem skole og hjem samt lokalområde. Det daglige møde mellem lærere og elever, mellem eleverne og mellem skolens ansatte og bagland. Det er i planlægning og tilrettelæggelse af skoleåret, og endelig er det det organisatoriske arbejde mellem skolens ledelse, bestyrelse og skolekreds.

Hvad er det så jeg som tilsynsførende har set og oplevet på Nr. Broby friskole i året der er gået – hvad er det der gør, at eleven i 6. klasse kan udtale sig som "vi" i forhold til sin skole?

Jeg har som de tidligere år mødt en skole fyldt med liv. Liv der fortælles og genfortælles af alle de folk, der hver dag skaber skolen. Det er f.eks. ved stort fremmøde til forældrelørdag. Også i år har jeg mødt stor tillid fra både elever og medarbejdere. Alle er meget imødekommende, og det er dejligt som tilsynsførende at blive mødt med invitationer til at komme i klasser, læse med hos elever og overvære fremlæggelser.
Tilsynet skal gerne være et tilsyn i tillid og med mulighed for, at jeg som udenforstående kan være med som repræsentanten for forældre og stat med en oprigtig interesse i at indfange de særlige øjeblikke, der opstår, når der er god læring på spil.

Dagen indledes med morgensang. Der er tydelig forskel på interessen fra de små elever til de store, der ofte bruger tiden til lidt ekstra morgenmeditation. Der er dog lydhørhed, når elever fremlægger og rækker hånden op til spørgsmål eller for at give en meddelelse. Der kunne måske arbejdes med at skabe lidt mere liv i morgensamlingerne og få en fælles interesse om dagens begyndelse.

Jeg har udført tilsynet som foreskrevet i fagene: dansk, matematik og engelsk.
Jeg har overværet undervisning i alle klasser.

I Børnehaveklassen bliver der arbejdet med almindelig "klasserumsopdragelse" for at gøre det muligt at få plads til bogstaver, lyde og historier. Det er en stor klasse med meget aktive og interesserede elever. Der er en god stemning i klassen, og eleverne er dygtige. Dygtige defineret som: aktive, interesserede, optagede af at lære, opmærksomme på hinanden og – når der læses historie, kan de lytte og leve med. For nogen er det også meget omfattende både at skulle holde styr på bogstavet P, pindsvinet Palle, på penalhus, bamser og dukker der er medbragt hjemmefra, egen læring og naboens m.m.

Ex. Bogstavet P – andre ord med P? !ja, .. pedalje! Nå, nej – en præmie, ja, en medalje!

I 1. klasse arbejdes videre med det grundlæggende fra BH. Dato, årstid, måned m.m. repeteres. Læreren har en klar plan for timen, og eleverne profiterer af, at de både ved, hvad der skal ske, og hvordan det skal ske. Der arbejdes både ved borde, og på puder på gulvet. I enkelte timer er der to lærere. Det giver klart eleverne mere ro om opgaven.

Matematik tog udgangspunkt i, at eleverne skulle måle sig og skrive resultater ned på udleverede kopiark. Forældrene hjalp til, og der blev indført både mål og småord med angivelse af kropsdele.
Efterfølgende spillede elever og forældre spil med lige og ulige tal. Alle elever virker engagerede og har grundlæggende forståelse for tal og værdier.

I 2. klasse arbejdede eleverne koncentreret med skrivning. Der er mulighed for at bruge "hørebøffer" for at kunne koncentrere sig – det er der flere, der vælger. Interessant at se at nogle elever skriver bogstaver, og andre tegner bogstaver. De elever, der skriver, oplever en sammenhæng mellem det læste og skrevne. De elever, der tegner bogstaver, er mere optagede af at tegne rigtigt. Eleverne har skrevet brev.
Ex. "Jeg skrev et brev til min faster – hun kiggede bare aldrig i postkassen, så jeg var nødt til at ringe!". "Vi har fået en ny postkasse, for nogen kørte ind i den gamle – det var naboen".

I 3. klasse i matematik gennemgik eleverne tabeller. De stod på to rækker og aktiverede både kroppen og intellektet. Der blev skiftet ud i aktivitet, når tallet blev ændret ex. 5 tabel = hop.
I grupper arbejdede eleverne med ludoplader, aftale forinden regler.
Der var mulighed for at arbejde differentieret med matematik. Eleverne var generelt godt med.

I 4. klasse i engelsk foregik meget af undervisningen på engelsk. Der var en god stemning i klassen, og eleverne var tilsyneladende helt fortrolige med både indhold, undervisningsform og opgaveløsning. Eleverne arbejdede selvstændigt, hjalp hinanden, fastholdt samtalen i grupperne og viste stort engagement. Højtlæsning på klassen kræver tillid i klasserummet, og det var der absolut tilstede.

5. klasse i engelsk skulle gennemgå nutidsform af "to be" og "to have". Der var interesse fra klassen, og mange af eleverne har deres basale færdigheder i orden. Gennemgang og samtale foregik både på engelsk og dansk, således at flest muligt af eleverne var med. Det var bemærkelsesværdigt, at mange af eleverne var særdeles trætte, til trods for at det var i første time. Jeg undrer mig ikke over, at elever i 5. klasse kan få problemer med at lære fagene, hvis det skyldes, at de simpelthen mangler søvn og evt. morgenmad. Det kan selv den bedste lærer ikke stille noget op imod.

6. klasse skulle arbejde færdigt med et avisprojekt. Enkelte elever var færdige og tog fat på nye opgaver – enten opgaver de fik foreslået, eller som de selv tog initiativ til. Som altid kræver det overblik at organisere projekter. Der er elever, der er syge og har opgaverne derhjemme, enkelte er færdige, andre mangler ideer m.m. dog var der generelt i klassen meget god opmærksomhed på opgaven. Der var en meget god dialog mellem lærer og elever om opgaverne.
Jeg spurgte nogle elever om forskellen på at gå i friskole og i folkeskole. Eleverne var klart meget glade for deres skole, dog var det en skam, at man ikke havde en swimmingpool her, for det havde folkeskolen. Det bedste var, at kommunen ikke bare kunne komme og lukke skolen, og endelig så var der bred tilslutning til udtalelsen om, at "vi" mobber ikke. Desuden var de enige om, at hvis man ville have noget ændret på skolen, f.eks. m.h.t. at måtte slås med sne, så kunne man altid gå på kontoret og snakke med Michael.

7. klasse i matematik arbejdede med www.geogebra. Det er et netbaseret program, som eleverne selv installerede. Der var tavlegennemgang vedr. funktioner og herefter arbejdede eleverne videre med deres egne opgaver. God samtale og mulighed for at arbejde differentieret.

I engelsk arbejdede klassen i grupper med tekst. Samtale og instruktion foregik på engelsk, og eleverne arbejdede meget selvstændigt. Temaet var "Save our Planet", og eleverne tog emnet meget seriøst. De skrev digte og læste efterfølgende højt. Fagets discipliner blev inddraget på bedste vis gennem samarbejde, engelsk sprog og tematikken – forurening.

8. klasse i dansk skulle gennemgå forskellige genrer. Der var en god dialog med de fleste i klassen og mange bød ind med relevante forslag. De forskellige genrer blev gennemgået, og på trods af stor samtalelyst lykkedes det at holde "den røde tråd" for underviseren. Efterfølgende arbejdede eleverne med opgaver uddelt i kopi og havde dermed mulighed for at arbejde i eget tempo. Der var kage til alle, og der blev gennemgået lektier til kommende diktat.

I engelsk arbejde eleverne med filmen: "Super size me". Efterfølgende samtale mellem eleverne om filmen, og de nåede langt omkring. Ex. Kost generelt, specifikt m.h.t. sukker i salat. Dialog i forhold til sund, sundere og måske alligevel usundt. Samtalen vekslede mellem at foregå på engelsk og dansk. De fleste elever deltog i samtalen.

I 9. klasse var eleverne ved at gennemgå en novelle af Herman Bang – "Irene Holm". Eleverne skulle i grupper arbejde med to profiler på Irene Holm. Profiler som hvis Irene Holm havde en dating profil på nettet!
Det var en rigtig god time med elever i 9. klasse. Stor lydhørighed, respekt for hinandens indlæg, læreren inviterede eleverne ind i samtalen, og det lykkedes at inddrage langt de fleste i klassen. Til trods for at novellen var fra en helt anden tid, blev der berørt relevante og vedkommende emner i en ligeværdig dialog om: køn, interesser, egne gode og dårlige sider, som kunne være væsentlige at præsentere.
Ex. "Jeg tror, det vil være godt at skrive, at man er høj, hvis man er det, for så er der måske en, der også er høj, som godt vil ha' en kæreste på samme størrelse".
"Ja, det er også vigtigt at vide, om der er en, der ser sådan rockeragtig ud, hvis man nu ikke kan li' sådan en".

Jeg har absolut det bedste indtryk af skolen, elevernes læring og sociale liv, lærernes faglige overblik og forståelse for klassekultur samt forældrenes opbakning.
Eleverne er generelt dygtige, engagerede og har stor tillid til både hinanden og skolens voksne. På den baggrund forstår jeg til fulde at en elev i 6. klasse kan udtale et "vi" om sin skole.
Det er mit indtryk, at der er et godt samarbejde mellem skolen og hjemmene, hvad bl.a. det store fremmøde til forældredagen vidende om.
Jeg vil benytte mig af denne lejlighed til at opfordre både skole og forældre til at fastholde og udvikle den positive ånd, der er på skolen. Det kræver fortsat fokus på opgaven: at eleverne har lyst og mod til at lære og tage ansvar for både sig selv og hinanden.

I takt med at skolen til stadighed skal udvikle sig ser jeg det som fortsatte opgaver at arbejde med:
· Undervisningskulturer i de enkelte klasser. Også at tage det helt banale alvorligt: at eleverne møder udhvilede og mætte i skole. At de ikke skal tage større bekymringer på sig end de kan bære, og at de er omgivet af voksne ansvarlige mennesker, der tager både dem og deres læring alvorligt.
· Lærerne skal fortsat have opmærksomhed på, at der er en god læringskultur på skolen. Det betyder, at lærere både selv skal udvikle egen faglighed og være lydhøre overfor kollegers nye initiativer og forskellige tilgange til både fag, elever og skolerelaterede opgaver.

Det bliver spændende at se, hvordan skolens nye initiativer med førskolegruppe og 10. klasse vil udvikle sig.
Tak for de fire år hvor jeg har været tilsynsførende. Jeg er altid blevet mødt med tillid og imødekommenhed. Pas godt på skolen og hinanden.

Broby Friskole står til fulde mål med folkeskolen.

Skolepenge

Skolepenge friskolen 2022/23

1. barn: kr. 1100,- pr. rate (11 rater)
2. barn: kr. 825,- pr rate (11 rater)
3. barn gratis

Forårsklassen: kr. 865,- betales i 3 rater + SFO

SFO: Ingen stigning 22/23

Søskenderabat: Hvis man har flere børn gående i skolen betaler man kun for de to første – fra 3. barn er det gratis

Størstedelen af udgifterne til vores lejrskoler er indeholdt i skolepengene. Dog opkræves der ved afholdelse af lejrture i 0.-6.klasse et mindre særskilt beløb.

Der vil være ekstraordinære opkrævninger vedrørende Bornholm-turen i 7.-8.klasse samt ved særlige eller længere ture.

Skolepasningen betales efter moduler og bliver opkrævet sammen med skolepengene.

Modulbetalingen ser ud som følger:

SFO Takster Klokken Pris 0. kl. 1. kl. 2. kl.  3. kl. 4. kl.
Morgen 1 06.15 - 07.15 Kr. 130 Kr. 130 Kr. 130 Kr. 130 Kr. 130
Morgen 2 07.15 - 08.15 Kr. 100 Kr. 100 Kr. 100 Kr. 100 Kr. 100
Kort eftermiddag 12.00 - 15.00 Kr. 525 Kr. 400 Kr. 400 Kr. 225 Kr. 225
Lang eftermiddag 15.00 - 16.30 Kr. 250 Kr. 250 Kr. 250 Kr. 250 Kr. 250

Der betales 11 rater i SFO´ en.

Ændringer løbende + 1. md.

SFO holder ferielukket i ugerne 28-29-30-42 og dagen efter Kr.himmelfarts dag samt grundlovdag 5. juni.

Pasning under skolens øvrige ferielukning: Uge 7, 27, de 3 dage op til påske, dagene op til jul og efter nytår, koster 100 kr. pr. barn pr. dag og kræver at mindst 10 børn er tilmeldt

Buskort:
2 zoner kr. 150 pr. rate
3 zoner kr. 190 pr. rate
4 zoner kr. 235 pr. rate
5 zoner kr. 260 pr. rate
6 zoner kr. 290 pr. rate
7 zoner kr. 310 pr. rate

Skolen tilbyder morgenbus-ordning, hvor eleverne kan kører med skolens bus. Dette koster 80 kr pr. barn. Tilbuddet gælder kun for elever fra 0. klasse til og med 3.klasse, der er kørselsberettiget, dsv. Har over 2,5 km til skole eller der er trafik-farlig vej og som kommer fra området:

Tidligere Broby kommune. Skolens busordning omhandler ikke hjemtransport.

Skolepenge friskolen 2023/24

1. barn: kr. 1125,- pr. rate (11 rater)
2. barn: kr. 845,- pr rate (11 rater)
3. barn gratis

 

Med venlig hilsen 

Ulrik Lind Christiansen

Forstander

Ny elev

Meld dit barn ind i Broby Friskole.
- En god start i skolen og fremtid

Læs mere her