Matematik i 1.-3. klasse

Matematikkens-hus i 1.-3. klasse.
I bh. klassen har eleverne været ude og samle materialer ind og det første spadestik er taget til huset. Et fundamentet skal bygges i indskolingen og være bærende for det videre liv i matematikken. Matematikkens base åbner nye områder for eleverne, som de ikke har arbejdet med før og den vej ind i matematikken skal være så rig på matematiske oplevelser/opdagelser at fundamentet bliver så stabilt, som overhovedet muligt.

Tal og størrelser
Former og dimensioner
Data og chance
Mønstre og sammenhæng

Hvert af de fire områder er selvstændige matematiske forløb struktureret efter det, vi har kaldt undervisningshjulet. Forløbende er bygget omkring en kontekst, som appellerer til elevernes fantasi. Alle de faglige spørgsmål som "Hvor mange er der?", "Hvad koster den?", "Hvor mange er der i alt?", "Hvordan ser den ud?" bygger på behov, ønsker, nysgerrighed og dilemmaer hos medlemmer af Familien Tal.

Undervisningshjulet i indskolingen 1.-3. klasse gennemløber fire faser:
Fase 1: Forhåndserfaring gennem værkstedsarbejde.
Fase 2: Kontestforståelse gennem oplæste og diskuterede historier om Familien Tal.
Fase 3: Opgaveløsning – fordybelse og træning.
Fase 4: Evaluering

1. klasse
optælling
tælleremser
antalsbestemmelse ved addition og subtraktion
begreberne "flest" og "færrest"
begreberne "det dobbelte" og "halvdelen"
deling af antal
regnehistorier
talfølger
matematik fra hverdagssituationer.

3. klasse
Plus
Minus
Gange
Dividere (introduktion)
Tabeller til grafer og grafer til tabeller
Tid
Måling
Begyndende geometri: navngiv figurer, areal og omkreds, spejling og flytning

Matematik i 0. klasse

I matematik skal børnene lære tallene fra 0-20. Herudover vil de bl.a. stifte bekendtskab med figurer, mønstre, former, antal plus og minus.

 

IMG 1575

Fagplan matematik

Undervisningen i matematik bygger overordnet på det Grundtvig-Koldske værdigrundlag. Dertil anvendes både undervisningsministeriets Fælles mål og Broby Fri- og Efterskoles egne principper og grundtanker om matematik i tilrettelæggelsen og udførelsen af undervisningen.

Fælles mål matematik

Kan hentes på Internettet på følgende adresse:
http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Matematik/formaal.html

Principper og pædagogiske grundtanker.

Er beskrevet under følgende overskrifter:

Opfattelse og holdninger til matematik
Fagindhold i matematik
Enkelte klasser
BHK, indskoling, mellemtrin og overbygning

Opfattelse og holdninger til matematik
Hvad er matematik? Spørgsmålet er ikke så let at svare på. I stedet for at give et bud på en rimelig definition er det måske mere relevant at se på matematik som fænomen, der har været knyttet til den menneskelige virksomhed her på vores jord. Matematikken er en del af den menneskelige kultur og menneskets historie. Mennesker, der har levet i forskellige kulturer på meget forskellige udviklingstrin, har alle anvendt matematik som kulturel aktivitet. En aktivitet der har haft både et kreativt og anvendelsesmæssigt aspekt, og som har dækket behov hos disse mennesker.
Inden for kunst og teknologi har matematikken haft en betydning, som mange generationer af elever har været fuldstændige uvidende om. Dette har uden tvivl været med til at fremstille matematikken som et meget klinisk og abstrakt fag, hvis betydning var vigtig, uden at eleverne kunne begrunde denne vigtighed hverken over for sig selv eller andre.

Derfor er det vigtigt, at ovennævnte måske lidt karikerede og forvrængede karakteristik af mange menneskers billede af matematik ændres, så matematikken får vist sig som et menneskeskabt fag, der har udviklet sig gennem mange menneskers arbejde med problemer, der har været meget livsnære på det tidspunkt, udviklingen er sket. Det histo­riske aspekt, både fagets egen historie og matematikken i historien, skal inddrages i undervisningen for at få ændret billedet af matematik for de få til et fag for alle. Det har man fra teoretisk side argumenteret for i mange år uden, at det har haft den store virkning. Det betyder dog ikke, at man ikke stadig skal forsøge at gøre opfattelsen af matematik så synlig, at den enkelte kan få mulighed for at se, hvilken betydning matematik har både direkte og indirek­te for den enkeltes liv. Hvis man har en matematisk for­ståelse, er der ingen tvivl om, at så er mulighederne for at "se" mere af livet meget større.

Matematik og sprog/mundtlighed
Matematik kan defineres som et sprog. Et internationalt sprog der er det mest udbredte i verden. Hvis man vil anvende denne definition på matematik, så kan man opfatte matematik som et specielt sprogområde, som er indlejret i det "almindelige" sprog. Gennem samtale kan elevernes forståelse af de matematiske begreber udvikles ved at anvende det matematiske sprog med dets stringens og sproglige formuleringer af repræsentationer for de mate­matiske begreber indeholdt i matematikholdige situatio­ner. Det er derfor nødvendigt at være meget bevidst om sprogets betydning for den matematiske begrebsdannelse.

Den sproglige udvikling ser vi i tæt samspil med vores Grundtvig/Koldske værdigrundlag. Den sproglige udvikling kan styrkes ved, at der gives tid og støtte til, at den enkelte får mulighed for at udtrykke sine tanker, så det bliver forståeligt for de andre i klassen. En del af den sproglige udvikling er også at lære at lytte. Derfor vil vi arbejde med elevernes evne til at lytte. Eleverne skal som på alle andre områder kunne se, at der en god mening i at lægge mærke
til, hvad andre siger. Et vigtigt argument kan være, at ele­verne oplever, at andres tænkning, udtrykt sprogligt, giver dem gode ideer.

En anden måde at udtrykke det på er at sige, at sproget er det redskab, der kan opbygge og udvikle de matematiske begreber. Vi arbejder med at få eleverne til først at få "begreb om" de matematiske begreber gennem det almindelige hverdagssprog. Dernæst med udgangspunkt i dette indføre det matematiske sprog, så det ikke kommer til at stå alene som et klinisk symbolsprog. Med tiden skulle elevernes matematiske sprog blive en del af det almindelige hverdagssprog.
Kilde: Kontekst, Malling Beck

Fagindhold matematik

På Broby Friskole har vi valgt, at præcisere og uddybe de 3 trin gennem skoleforløbet (+ BHK) – indskoling, mellemtrin og overbygning - sideordnet med Undervisningsministeriets trin- og slutmål. Et "billede" af hvad eleverne skal igennem på de enkelte årgange. Vi arbejder ud fra det nye matematiksystem KONTEXT. Kontext er bygget op efter at forstå matematikken i en kontekst, som eleverne kender og derfor kan indleve sig i og forholde sig til. Hvert afsnit tager sit afsæt i virkelighedens verden. En virkelighed i form af billeder som eleverne kan relatere sig til og samtale omkring, som en vigtig hjørnesten i matematikundervisningen.
I overbygningen er Kontext ikke udkommet og derfor tager vi udgangspunkt i Faktor i 8. og Sigma i 9. klasse.

Matematikken kan billedligt tænkes som et hus der skal bygges igennem skoletiden. Et hus der bygges op fra grunden i indskoling som det bærende fundament for det videre arbejde. På mellemtrinet bygges oven på det bærende fundament og huset tager form. Huset får rum og sjæl i takt med elevernes indsigt i matematikkens verden. På overbygningen kommer detaljerne og huset træder i karakter. Men HUSK et hus skal vedligeholdes ellers falder det i værdi.

Vores billede af det "matematiske-hus" viser, at de enkelte trin i den matematiske udvikling er utrolig vigtige og dybt afhængige af hinanden..

Med denne oversigt håber vi at give et overblik, men også en indsigt i de forskellige klassetrins arbejde og udvikling.

Beskrivelse af udviklingen i undervisningen af faget engelsk

Indledning: (Evt. fra Friskoleforeningen eller dele deraf)

I henhold til skolens værdigrundlag det er vigtigt, at de kommunikative aktiviteter veksler mellem at fokusere på indhold og form. Undervisningen består af aktiviteter, der:

  • fremmer den kreative sprogbrug ved at sætte gang i bl.a. hypotesedannelser og hypoteseafprøvninger
  • arbejder med perfektionering af sproget
  • fremmer den nødvendige automatisering
  • anvender disse aktiviteter i såvel mundtlig som skriftlig form
  • arbejder frem mod større selvstændighed og egne læringsstrategier

Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, der leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger:

Udviklingen i undervisningen på 3. og 4. klassetrin:

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger bl.a. fra danskundervisningen og i deres generelle forforståelse. At lytte og forstå er fundamentet i begynderundervisningen.

Eleverne skal i begyndelsen af forløbet opleve og afprøve sproget ved at lytte og deltage gennem fælles lege, sange, rim, remser og rutiner. Der vil være tale om hyppige gentagelser af ord og vendinger for at styrke elevernes selvtillid i forhold til at tale engelsk.
Selv om eleverne mangler ord og viden om sprogets systematik, skal de til stadighed opfordres til at udtrykke sig på engelsk. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det er naturligt og nødvendigt at lave fejl, når de skal lære at udtrykke sig på engelsk. Der trænes kommunikations- og gættestrategier som midlertil at gøre sig forståelige, når den sproglige formåen ikke er tilstrækkelig.

Endvidere indgår læsning af enkle ord og tekster bl.a. med lyd- og billedstøtte, ligesom pararbejde prioriteres i forbindelse med kommunikationsøvelser/-lege og spil.

For til stadighed at styrke elevernes motivation og lyst til engelsk og for at udvikle elevernes udtale, intonation og ordforråd, tilsigtes det i undervisningen at anvende varieret, autentisk materiale.

Elevernes selvtillid som sprogbrugere prioriteres i dette forløb højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision, hvorfor det er vigtigt, at undervisningen foregår i en tryg atmosfære.

Udviklingen i undervisningen på 5., 6. og 7. klassetrin

Hovedvægten i undervisningen lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring.
De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder videreudvikles og bevidstgøres. Blandt andet gennem inddragelse af moderne informationsteknologi og etablering af kontakt til skoleklasser i andre lande, såvel engelsktalende som ikke-engelsktalende.

Den sproglige selvtillid styrkes såvel mundtligt som skriftligt ved, at der arbejdes med varierede arbejdsformer og materialer. Sproget som anvendeligt kommunikationsmiddel er i centrum.

Eleverne skal fortsat acceptere, at de ikke skal forstå hvert ord for at lytte eller læse videre. Dette er en forudsætning for, at arbejdet med lytning og læsning ikke stagnerer, efterhånden som sværhedsgraden vokser.Elevernes evne til at gætte kvalificeret udfordres stadig.

Der udvikles gradvist forskellige samtalestrukturer i klassen fra par- og gruppearbejde til rollespil og klassesamtaler.

Der arbejdes med kommunikationsstrategier, både når ordforrådet ikke slår til og som øvelser i form af sproglege. Eleverne skal hele tiden opmuntres til at forbedre deres sprog, så det ikke stivner i de samme typer af fejl. Udtale, rytme- og intonationstræning er centrale områder. Der arbejdes med udtaleøvelser, gentagelse efter forlæg, fx rim og remser og sange.

Elevernes skrivelyst videreudvikles med skrivning både i hånden og på computer. Skriveforløbene udvikler sig fra det fælles og hen imod det mere individuelle.

Centrale grammatiske områder præsenteres i meningsfulde sammenhænge. Isolerede grammatiske øvelser prioriteres lavt, men kan være med til at skabe overblik, når de kædes sammen med den funktionelle brug af sproget.

Det er til stadighed vigtigt, at undervisningen er præget af tillid og accept, så eleverne tør eksperimentere med deres eget sprog.

Der undervises jævnligt i hensigtsmæssig og kritisk opslag af ord i ordbog, så eleverne gradvis vænnes til at benytte ordbogen selvstændigt.

Eleverne præsenteres via undervisningsmaterialet og medierne for kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Bl.a. vil arbejdet med at finde forskelle og ligheder mellem fremmed og egen kultur være centralt.

Udviklingen i undervisningen på 8. og 9. klassetrin:

Undervisningen foregår hovedsageligt på engelsk, og der stilles forventninger til, at eleverne i stigende grad benytter engelsk i klasse- og samarbejdssituationer.

Eleverne skal anvende sproget i meningsfulde sammenhænge.Arbejdet med lytning omfatter både kendte og ukendte emner. Formålsbestemte aktiviteter, fx at lytte efter indhold, substantiver, bestemte tematiske ord evt. efterfulgt af træningsopgaver, giver eleverne passende sproglige udfordringer og styrker deres lyst til at bruge engelsk.

Læseoplevelsen styrkes kontinuerligt gennem en vekselvirkning mellem gennemgang af fælleslæste tekster og elevernes selvstændige læsning, der kan suppleres med lydstøtte.

Undervisningen bygger på en videreudvikling af elevernes evne og lyst til at indgå i forskellige samtalestrukturer, såsom diskussioner, redegørelser og præsentationer.

Elevernes erfaringer og skrivelyst videreudvikles i form af mere sammenhængende skriftlige udtryk. Der arbejdes med varierede skriveopgaver i forskellige genrer og af forskelligt omfang.
Computeren inddrages i højere grad som elevernes skriveredskab.
Der lægges vægt på elevernes tilegnelse af et stadigt mere præcist og varieret ordforråd. Eleverne øver sig fortsat på at anvende hensigtsmæssige omskrivninger og synonymer, når ordforrådet ikke slår til. Selvstændig brug af ordbog anses som en selvfølge på disse klassetrin.

Der er stadig fokus på udtale og intonation og der arbejdes henimod en sprogtone, så tæt på britisk og/eller amerikansk som muligt.

Der arbejdes med centrale grammatiske områder i meningsfulde sammenhænge. Isolerede grammatiske øvelser prioriteres lavt, men kan være med til at skabe overblik, når de kædes sammen med den funktionelle brug af sproget.

Opmærksomheden over for retstavningens og tegnsætningens betydning for en teksts forståelighed skærpes, ligesom elevernes opmærksomhed skærpes over for ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelser.

Det prioriteres højt, at kommunikationsstrategierne, fx synonymer, fortsat udvikles, så eleverne kan understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation.

Elevernes evne til at arbejde selvstændigt såvel i grupper som alene er i fokus.

Undervisningen tager især udgangspunkt i emner og tekster, der er relevante for eleverne, og som samtidig giver en nuanceret opfattelse af kultur- og samfundsforhold i de engelsktalende lande, der arbejdes med. Herved udvikler eleverne gradvist deres evne til at perspektivere til egen kultur.

Eleverne øver sig i at anvende informationer fra internettet og engelsksprogede kilder, fx i forbindelse med fremlæggelser. Forventningerne til, at eleverne er i stand til at se og belyse en sag fra flere sider, øges gradvist.

Ny elev

Meld dit barn ind i Broby Friskole.
- En god start i skolen og fremtid

Læs mere her