Idræt for alle klassetrin

FORMÅL

Formålet med idræt i undervisningen er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.
Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af.
Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

PRINCIPPER FOR IDRÆTSUNDERVISNINGEN I INDSKOLINGEN.

Her startes på børnenes niveau med vægt på udvikling af bevægelsesglæde som at løbe, springe, krybe, klatre, rulle, svinge, rotere, balancere og kaste. Disse bevægelser udvikles gennem leg, atletik, boldspil, gymnastik og aktiviteter som rytmik, dans og dramatisering, hvor også fantasien indgår som et vigtigt element.

Oplevelser, kundskaber og færdigheder udvikles gennem leg, forventninger, udfordringer og resultater.

Undervisningens indhold i 0.-2. klasse.

Kroppen:
Gå, løbe, klatre, trille, rulle, hoppe, springe,
balancere, svinge, krybe, kravle, hinke, rumfornemmelse...

Lege:
Sanglege, natur og udeliv, terrænlege, orienteringslege, fangelege, vinter og sommerlege...
-forstå enkle regler og lære at samarbejde.

Musik:
Aktiviteter til musik, holde rytme, danse

Bolde:
Kaste, gribe, trille, studse, sparke, slå, drible...
-enkle boldspil.

Redskaber:
Bløde, hårde, faste, løse...

Undervisningens indhold i 3.-6. klasse.

Boldspil:
Færdigheder indenfor forskellige boldspil. Boldkontrol med hånd og fod. Spilbarhed. Kendskab til regler. At kunne være med til at udvikle et spil. Taktisk forståelse.

Redskab:
Grundlæggende gymnastiske færdigheder, som afsæt, svæv, landing, vægt på arme, rulninger, rotationer, balancer, svinge, kropsspænding og vægtoverførsel.
At lave enkle spring, modtage, flyverulle.
Frie bevægelser i redskabsmiljø. At kunne eksperimentere og kombinere færdigheder.

Musik, bevægelse og udtryk:
Koordinering af kroppens bevægelser. Arbejde med rytme, puls og tempo. Lege, danse og lytteaktiviteter. Evt. arbejde med akrobatik og gøgl.

Natur – udeliv:
At eleverne får lyst til at tilegne sig erfaringer, kundskaber og færdigheder i at færdes i nærmiljøet og udemiljøet.

Atletik:
Legebetonede aktiviteter. Fortræning til kast, spring og løb. Indøvelse af grundlæggende færdigheder.

Undervisningens indhold i 7.-10. klasse.

Undervisningen bygger videre på de bevægelsesmæssige færdigheder børnene har tilegnet sig i 3.-6. klasse

Arbejdet med specialdisciplinerne får langsomt en mere fremtrædende rolle i idrætstimerne, uden at de legebetonede aktiviteter glider i baggrunden.

På dette trin indtræder teori om kroppens fysiske forhold som en naturlig del af undervisningen.

Det tilstræbes at eleverne deltager i aktiviteter udenfor skolen, som f.eks. skolebasket og fodboldstævner.

Fælles retningslinier for faget idræt.

- Omklædning.
Eleven skal medbringe praktisk tøj til undervisningen.
Hermed menes, at i perioden fra sommerferien til efterårsferien medbringes idrætstøj/sko til udendørs brug.
Fra efterårsferien til påskeferien medbringes idrætstøj til indendørs brug. Alle aktiviteter i denne periode foregår enten barfodet eller i indendørs sko..

- Smykker.
Smykker må ikke bæres i idrætstimerne, da smykkerne kan være til fare.

- Bad.
Som en vigtig del af idrætsundervisningen er omklædning og bad obligatorisk i alle timer på alle klassetrin.

- Fodvorter
Hvis en elev har fodvorter skal vedkommende alligevel deltage i idræt og ved det efterfølgende bad bruge badesko, plastpose eller flydende plaster.

- Fritagelse fra idræt.
Skal eleven fritages fra idræt eller badning, kræver det en skriftlig meddelelse fra forældre i kontaktbogen.
Menstruation er ikke en gyldig fritagelsesgrund i faget idræt – dog kan eleven efter aftale gå før i bad.
Generelt må siges, at hvis eleven er rask nok til at komme i skole, bør eleven også være med til idræt og bad.

GODE IDRÆTSTIMER bliver til i samarbejde med forældre, børn og lærere.
Det er derfor vigtigt for idrætslærerne, at give jer en indsigt i, hvad vi vil, hvad vi gør og hvorfor! På den måde tror vi, at I giver os og idrætsfaget den bedste opbakning og dermed giver jeres børn en god indstilling til idrætsundervisningen.

Retningslinjer for matematik i alle klassetrin

Lommeregner: Lommeregneren tages ikke i anvendelse som et matematikredskab i indskolingen. Vi mener at eleverne skal beherske de forskellige regningsarter før de bliver præsenteret for lommeregneren.
På mellemtrinnet anvendes den i begrænset omfang – fx som rette redskab. I overbygningen indgår lommeregneren som en naturlig del af undervisningen.

Skriftlighed og afleveringer: I indskolingen anvendes engangsmateriale. Skriftligheden er derfor begrænset, dog trænes der i at skrive tallene korrekt og pænt.
Eleverne afleverer ikke større skriftlige opgaver.
På mellemtrinnet kan introduceres regelmæssige skriftlige afleveringer i begrænset omfang.
I overbygningen vil der jævnlig indgå skriftlige afleveringer.

Arbejdsmetoder: På alle tre trin (indskoling, mellemtrin, overbygning) lægges stor vægt på den mundtlige dimension, hvor eleverne fortæller og lytter til hinandens erfaringer. Eleverne bliver dels gode til forklarer sig, og de reflekterer over matematikken, samt at det er et godt evalueringsredskab for læreren.

Anvendelse af IT: Skolens computere anvendes helt nede fra de små klasser. Skolen har nogle gode matematik-programmer, som styrker elevernes matematikfærdigheder. Regneark anvendes på de ældste klassetrin.

Undervisningsmaterialer
Kontext bruges nu i alle klasser. Kontext er et system med åbne opgaver og flere svar og dermed også et system hvor facit kan diskuteres i en positiv ånd. De åbne opgaver kræver et forhånds kendskab og dermed mener vi ikke at bogen skal stå alene. Derfor bruges i alle klasser undtagen 0. klasse Rema som et supplerende materiale, for at opnå tilstrækkelig basis inden bogens forskellige afsnit.

Prøver og karakterer
Elever i 8. og 9 klasse får halvårskarakterer og mulighed for at gå til terminsprøve. Ligeledes tilbyder skolen folkeskolens afsluttende prøve.

Evaluering: Den daglige evaluering finder sted i den mundtlige dimension, hvor der bruges meget til på at snakke omkring de tanker man har gjort sig. Dette er med henblik på at udvikle elevernes begrebsdannelse.
Derudover kan større emner eller forløb evalueres gennem opgaver og problemstillinger, som kræver at eleverne anvender tidligere gennemgået stof for at kunne lave en besvarelse på opgaven eller problemstillingen. Denne form for evaluering kan foregå på mange måde fx mundtligt, kontrolark, tegninger, praktiske opgaver osv. - alt efter hvad der passer til emnet.

Matematik i 7.-9. klasse

Matematikkens hus tog sit afsæt i børnehaveklassen. Fundament og hus blev bygget i indskolingen og på mellemtrinet. Nu er det overbygningen der skal ind og have detaljernes rigdom med. Eleverne sidder nu med en masse viden som skal sættes i spil, så udfordringen bliver et godt og solidt hus der kan klare de fremtidige udfordringer. Et hus der skal summe af energi med matematikken i spil.

7. klasse

FORMER OG DIMENSIONER
Almen geometri
Koordinatsystem, retning og vinkler
Form og Areal
Rum og overflade

TAL OG STØRRELSER
Brøktal
Decimaltal, brøktal, procent
Forhold

DATA OG CHANCE
Beskrivende Statistik

MØNSTRE OG SAMMENHÆNGE
Regneregler
Formler

8. klasse

Arbejde med Geometri
Almen geometri
Pythagoras
Perspektivtegning
Koordinatsystem
Areal

Arbejde med tal og algebra
Algebra
Negative tal
Ligninger
Funktioner
Potens
Værktøjer

Matematik i anvendelse
Procentregning
Brøkregning
Statistik
Sandsynlighedsregning
Værktøjer

Kommunikation og problemløsning
Mundtlig matematik
Variable
Symboler

9. klasse

KOORDINATSYSTEMET
Formlen for en lineær funktion
Intervaller og uligheder
Omvendt proportionalitet

PENGE OG ØKONOMI
Renteberegning
Skatteberegning

ALGEBRA OG FUNKTIONER
Reduktion
Ligninger
Kvadrattal og kvadratrødder
To ligninger med to ubekendte
Uligheder
2. gradsfunktioner

STATISTIK

KOMBINATORIK OG SANDSYNLIGHED

GEOMETRI, repeterende

Matematik i 4.-6. klasse

Matematikkens hus i 4.-6. klasse.
Så skal der bygges hus. Fundamentet er støbt og kun fantasien sætter grænser for det arbejde der kan sættes i spil her. På mellemtrinet tages der hele tiden afsæt i basismatematikken og arbejdes videre der fra. Her har eleverne en indsigt i matematikken som gør dem i stand til at tænke mere abstrakt og hjælpe dem i deres tilgang til de nye matematiske områder der indgår i bogsystemet på dette niveau, som f.eks. brøker og ligninger. Her indgår samtalen som en utrolig vigtig del af læringen mellem lærer/elever, men sandelig også mellem elev/elev - ord på processen. Facit er helt fint, men kun hvis man kender sin vej derhen. Det kunne jo være den vej ens hus lå på!

4. klasse
TAL OG STØRRELSER
Gange
Dividere
Brøktal
Decimaltal
Måling: mm – cm – m & g – kg & tid

FORMER OG DIMENSIONER
Form og tegning
Areal og omkreds

DATA OG CHANCE
Data
Tag Chancen

5. klasse
TAL OG STØRRELSER
Store tal – negative tal
Decimaltal og brøktal
Procent
Måling

FORMER OG DIMENSIONER
Vinkler
Koordinatsystem
Rundt eller kantet
Rumfang

DATA OG CHANCE
Grafer og diagrammer

MØNSTRE OG SAMMENHÆNGE
Ligninger og talfølger
Geometriske mønstre

6. klasse
TAL OG STØRRELSER
Store tal – negative tal
Decimaltal og brøktal
Procent
Måling

FORMER OG DIMENSIONER
Vinkler
Koordinatsystem
Rundt eller kantet
Rumfang

DATA OG CHANCE
Grafer og diagrammer

MØNSTRE OG SAMMENHÆNGE
Ligninger og talfølger
Geometriske mønstre

Ny elev

Meld dit barn ind i Broby Friskole.
- En god start i skolen og fremtid

Læs mere her