Fagplan for faget geografi.

Undervisningen i geografi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  • globale mønstre
  • naturgrundlaget og dets udnyttelse
  • kultur og levevilkår

Arbejdsmåder og tankegange.
De grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på 7.-9. klassetrin både i faget, og når geografi indgår i tværgående emner og problemstillinger.
Emner vælges, så et bredt udsnit af målene fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder, trin- og slutmål inddrages, og således at de geografiske sammenhænge fremtræder klart.
Geografiske sammenhænge kan fx være, at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlag og menneskeskabte forhold, eller at levevilkårene i et område er påvirket af levevilkårene andre steder i verden og selv påvirker andre områders levevilkår.

Emnerne omfatter følgende typer:

  • regioner, fx en egn, et land eller en verdensdel
  • globale mønstre, fx vedrørende klima, geologi, produktion og handel
  • problemstillinger, fx økonomisk udvikling, befolkningseksplosionen eller ressourceforbrug og miljø.

Emnerne er elementer i samspillet mellem menneske og natur, mellem regioner, folkeslag og kulturer med forskellige traditioner og værdier. Den samlede undervisning skal belyse Jorden som et system af interaktive regioner, der hver for sig bliver til og udvikles i et samspil mellem politiske, økonomiske og økologiske sammenhænge.
Planlægningen skal i øvrigt tage hensyn til, at eleverne skal kunne anvende det, de lærer, i andre sammenhænge. Dette indebærer, at det enkelte emne har sammenhæng med både foregående og efterfølgende emner.

Praktiske aktiviteter og undersøgelser er en vigtig og naturlig del af undervisningen i geografi, bl.a. i forbindelse med besøg på forskellige lokaliteter.

1. forløb 7.-8. klassetrin (Kan være nødvendigt da eleverne ikke har modtaget geografiundervisning hvor de kommer fra)

Globale mønstre

Undervisningen bygger på elevernes kendskab til og forståelse af globale fænomener, som de fremtræder i hverdagen og i medier.
De globale mønstre illustrerer, fastholder og perspektiverer arbejdet med elementer fra natur- og kulturgeografien. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at danne sig et billede af større mønstre og sammenhænge i verden, da naturforhold og levevilkår i det enkelte land og for det enkelte folk ofte er resultat af sammenhænge, der rækker langt ud over det aktuelle område. Arbejdet med de globale mønstre og sammenhænge inddrager navngivne holdepunkter, der fremmer færdighed i at orientere sig sikkert på verdenskortet.

  • Undervisningen omfatter især:
  • Klimazoner og plantebælter
  • Det globale vandkredsløb
  • Det primære vindsystem
  • Fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv
  • Befolkningens og storbyers fordeling i verden
  • Fordelingen af verdens ressourcer og råstoffer, herunder forskellige produktionsformer
  • Kommunikation, varestrømme og transport
  • Fordeling af i- og ulande i verden.
  • Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Undervisningen bygger på elevernes kendskab til naturen og naturgrundlaget samt observationer og målinger fra ekskursioner og skolen.
Naturen er dynamisk og i konstant forandring under påvirkning af forskellige processer. Resultatet af disse er grundlaget for menneskets udnyttelse af naturen. Derfor er en indsigt i naturgeografiske begreber og fænomener central. Udnyttelse af naturgrundlaget resulterer i forskellige interessekonflikter, idet naturen som ressource og som livsgrundlag både har en økonomisk og en økologisk dimension. Modsætninger mellem økonomisk udvikling og miljøhensyn tydeliggøres i undervisningen, og bæredygtighed bliver i denne sammenhæng et centralt begreb.

Undervisningen omfatter især

  • Hovedpunkter i Jordens udviklingshistorie og geologiske processer og kredsløb
  • Baggrunden for årstidernes skiften, tidevandet og havstrømmene
  • Forskellige årsager til temperaturforskelle, vinde og nedbør samt deres sammenhæng med klima- og plantebælter
  • Det danske naturlandskabs dannelse, former og egenskaber
  • Muligheder for landbrugsproduktion og råstofudvinding forskellige steder i verden
  • Forskellige produktionsformer i forhold til den teknologiske og økonomiske udvikling
  • Vandkredsløbet og menneskers anvendelse af vand forskellige steder i verden.

Kultur og levevilkår

Undervisningen bygger på elevernes kendskab til menneskeskabte forhold.
Levevilkår er et resultat af menneskets samspil med naturen og de menneskeskabte omgivelser. Menneskers levevilkår overalt i verden er under påvirkning af hinanden og gensidigt afhængige og dermed i konstant forandring.
Levevilkår er et af fagets centrale begreber. Der skal arbejdes med andre kulturer og forholdet mellem forskellige stater og mellem forskellige folkeslag. Undervisningen bør inddrage problemstillinger, der retter sig mod levevilkår i såvel den nære som den fjerne omverden.

Undervisningen omfatter især

  • Byers udvikling, opbygning og funktioner i Danmark
  • Byers udvikling i sammenhæng med befolkningsudvikling
  • Forskellige kulturers værdier og traditioner bl.a. i forbindelse med kulturmøder
  • Levevilkår i udviklingslande samt årsagerne til fattigdomsudvikling
  • Politisk, økonomisk, militært og humanitært samarbejde mellem lande
  • Ressourcemæssige og økologiske problemer i forbindelse med en bæredygtig udvikling.

Arbejdsmåder og tankegange.
Undervisningen bygger på praktiske undersøgelser ud fra egne ideer og hypoteser. Samspillet mellem teori og praksis og vurdering og formidling af stoffet er centralt.
Geografi handler om den konkrete omverden. Fagets redskaber anvendes til undersøgelse og beskrivelse af den nære og fjerne omverden og samspillet herimellem. Undervisningen skal give mulighed for varierede arbejds- og udtryksformer.

Eleverne skal arbejde med at:

  • Beskrive, sammenligne og vurdere geografiske forhold
  • Aflæse informationer på forskellige korttyper - herunder topografiske kort samt fysiske og tematiske atlaskort
  • Aflæse og tolke informationer fra globus samt satellit- og flyfotos
  • Iagttage landskab og bebyggelse og fremstille enkle kortskitser ud fra iagttagelserne
  • Anvende principper for korttegning i forbindelse med fremstilling af kort
  • Lokalisere verdensdele, lande, byer og andre områder på kort og globus
  • Undersøge og registrere temperatur, vind, nedbør, trafik, arealbenyttelse o.l.
  • Anvende geografiske databaser, elektroniske atlas samt andre informationsteknologiske hjælpemidler.
  • 2. forløb - 9. klassetrin

I dette forløb arbejder eleverne med de samme faglige områder som i første forløb, men der tilstræbes en dybere faglig forståelse. Eleverne skal i højere grad anvende og vurdere samt tage stilling og formidle stoffet.

Globale mønstre

Undervisningen bygger videre på elevernes forståelse af og evne til at forklare globale fænomener, som de fremtræder i hverdagen og i medier, samt elevernes evne til at anvende denne viden i nye sammenhænge.
Eleverne skal bruge deres viden om de globale mønstre, når de analyser elementer fra natur- og kulturgeografien. Det er vigtigt, at eleverne får et samlet billede af større mønstre og sammenhænge i verden, så de kan orientere sig sikkert på verdenskortet og perspektivere og analysere natur- og kulturforhold forskellige steder.

Undervisningen skal gøre eleverne i stand til at:

  • Arbejde med naturgeografiske mønstre i større sammenhænge
  • Analysere menneskers bosættelse
  • Se sammenhængen mellem industrilokalisering og økonomi.
  • Forstå naturgrundlaget og dets udnyttelse
  • Erhverve sig viden om menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og de naturlige forandringer der indgår i elevernes perspektivering af ændringer i tid og rum.
  • Gennem kendskab til naturens forandring og menneskers påvirkning af naturens stabilitet får eleverne mulighed for at gå i dybden med forskellige interessemodsætninger. Ud fra tilegnet viden får eleverne mulighed for at analysere forskellige levevilkår og udnyttelse af naturgrundlag.
  • Kunne forklare geologiske ændringer forskellige steder på Jorden
  • Kunne forklare klima og klimaændringer
  • Erhverve sig viden om Isens dannelse af landskaber
  • Erhverve sig viden om naturens muligheder for levevilkår forskellige steder på Jorden.
  • Erhverve sig viden om kultur og levevilkår

Eleverne skal kunne bruge deres kendskab til menneskeskabte forhold til en større forståelse af og stillingtagen til samspillet mellem natur og menneskeskabte omgivelser.
I arbejdet med menneskers levevilkår kan eleverne få anvendt deres viden til analyse af problemstillinger, der retter sig mod levevilkår i såvel den nære som den fjerne omverden.
En forståelse for politiske beslutninger vil kunne indgå i forklaringer og arbejde med interessemodsætninger.

Undervisningen omfatter især:

  • Konsekvenserne af byvækst og befolkningsudviklingen
  • Forståelse af betydningen af forskellige erhverv og levevilkår
  • Forskellige kulturers levevilkår og værdier
  • Konflikter og politiske bestemte konfliktløsninger
  • Konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre.

Arbejdsmåder og tankegange

Det er gennem elevernes egne analyser og anvendelse af viden, at de får størst udbytte af undervisningen.
I arbejdet med planlægning, gennemførelse og formidling lægges der stor vægt på vurdering. Elevernes kreativitet og samspillet mellem teori og praksis er centralt.

Eleverne skal arbejde med at:

  • Begrunde egne problemstillinger om geografiske forhold
  • Analysere og se mulige konsekvenser af udnyttelse af naturen
  • Bruge kort og globus i det selvstændige arbejde
  • Bruge måleinstrumenter formålstjenligt
  • Anvende bearbejdede data og fremstille grafiske afbildninger og udforme tekster ved hjælp af regneark og tekstbehandling i forbindelse med egne undersøgelser og ved analyse af statistiske oplysninger.

Samfundsfag Trin- og slutmål for 8.-10. klasse

Indledning.
Broby friskole har valgt at tilbyde eleverne samfundsfag fra 8. klasse fordi vi mener at der er vigtigt at eleverne tidligt opnår viden om samfundets opbygning og en forståelse af forhold som har betydning for deres egen hverdag. Denne viden skal danne baggrund for at eleverne i 8. 9. og 10. klasse kan blive i stand til at udvikle samfundsbevidsthed og kritisk sans, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter og at skabe forståelse for det enkelte menneskes ansvar for den verden vi lever i

Efter 8. klasse.

Menneske og stat.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • benytte sig af demokratiske principper i skolen i hverdagen.

  • Forholde sig til ligestilling mellem kønnene

  • Kende og forstå grundloven

  • redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

  • Kende de forskellige partier og folketingets opbygning.

Menneske og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • Skelne mellem forskellige samlivsformer

  • beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber

  • forholde sig kritisk til medier

  • argumentere for egne synspunkter.

Menneske og kultur
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • forholde sig nuanceret til indvandrer og fremmede.

  • forholde sig til egne og andre unges forbrugsvaner

  • forholde sig til egne og andre unges forbrug af alkohol og narkotika.

Menneske og natur
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • kende begreber som økologi og bæredygtighed.

  • kende sammenhængen mellem energiforbrug og forurening.

Efter 9. klassetrin

Menneske og stat
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser

  • redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat

  • beskrive samspillet mellem stat, amt og kommune

  • beskrive de store linier i EU's historie og opbygning

  • kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO.

Menneske og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier

  • gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund

  • gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse

  • beskrive forskellige politiske partiers synspunkter

  • give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen

  • kende til det globale medieudbud

  • give eksempler på unges hverdag i Europa.

Menneske og kultur
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • kende forskellige kulturer, deres værdier og normer

  • give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer

  • beskrive forskellige livsformer

  • give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde

  • give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering.

Menneske og natur
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • beskrive naturen som ressource

  • give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere

  • vurdere økologiske problemstillinger

  • gøre rede for menneskers brug af naturen.

Efter 10. klassetrin

Menneske og stat
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • vurdere muligheder og begrænsninger i forskellige velfærdsmodeller

  • analysere og vurdere politiske beslutninger i stat, amt og kommune og sammenholde dem med borgernes mulighed for at øve direkte indflydelse

  • indsamle og bearbejde relevant information fra elektroniske og andre medier om internationale konflikter og deres baggrund med henblik på at kunne gøre rede for og analysere disse konflikter.

Menneske og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • give eksempler på, hvordan krav om nye kompetencer opstår

  • redegøre for relevante hverdagskompetencer i forhold til unges fremtidige arbejds-, familie- og fritidsliv

  • beskrive politiske partiers sociale og ideologiske baggrund

  • give eksempler på, hvordan demokratiske beslutninger påvirker hverdags- og samfundsliv.

Menneske og kultur
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • gøre rede for værdier og normer og argumentere for egne holdninger

  • beskrive fællesskaber, livsformer og subkulturer ved at benytte samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.

Menneske og natur
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • forklare, hvordan naturen har indvirkning på menneskers hverdag

  • vurdere, hvordan individet alene eller i fællesskab med andre kan handle politisk som forbruger i forhold til økologiske problemstillinger.

Fagplan for faget madkundskab

Det overordnede formål med undervisningen i madkundskab er, at eleverne tilegner sig en teoretisk viden og en praktisk kunnen, som hjælper dem til at tage aktivt og ansvarsfuldt del i det arbejde, der knytter sig til hjemmet.

Faget lægger op til en praktisk, eksperimenterende og skabende virksomhed både for den enkelte og for den enkeltes samspil med andre. Fællesskabet er vigtigt og undervisningen skal bidrage til, at eleverne netop oplever fællesskab og samarbejde som noget værdifuldt, der bygger på ligeværd og tolerance.

Desuden skal faget gennem æstetiske og sansemæssige oplevelser bidrage til at udvikle elevernes selvværd og livsglæde.

Undervisningen tilskynder elevernes forståelse af egen og andres kulturer, som ofte kommer stærkt til udtryk i udførelsen af de opgaver, der knytter sig til hjemmet.

Der undervises i hjemkundskab i 5. og 6. klasse og undervisningen planlægges med tanke på følgende fire overordnede områder:

  1. Mad, måltider og livskvalitet
  2. Fødevarer og håndværk
  3. Forbrug, miljø og ressourcer
  4. Hygiejne og sundhed.

Slutmål for faget madkundskab efter 5. og 6. klassetrin:


1. Mad, måltider og livskvalitet
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at:

  • vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider
  • give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter
  • sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet
  • vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier
  • beskrive forskellige madkulturer
  • overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider.

2. Fødevarer og håndværk
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at:
planlægge indkøb og arbejdsproces

  • sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne
  • undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi
  • tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder samt turde forholde sig frit og eksperimenterende til disse
  • bruge og vedligeholde redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler
  • give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord
  • nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk.

3. Forbrug, miljø og ressourcer
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at:

  • vurdere en vare ud fra en varedeklaration
  • sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner
  • finde frem til relevante forbrugerinformationer
  • forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser
  • tage kritisk stilling som forbruger.

4. Hygiejne og sundhed
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at:

  • håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne
  • opbevare fødevarer korrekt
  • forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask
  • forklare hygiejnens betydning for egen sundhed.

1. Mad, måltider og livskvalitet

Undervisningen i madkundskab omhandler et livsområde, som eleverne har kendskab til fra hjemmet, og den tager sit udgangspunkt i de forskellige erfaringer, som eleverne har hver især.
I den første undervisning præsenteres eleverne for mange forskellige råvarer. De tilbereder enkle retter og måltider, og der tales om syns-, duft- og smagsindtryk.
Der arbejdes med sammensætning og vurdering af hverdagens måltider både ud fra en sundhedsmæssig og en forbrugsmæssig vinkel. Eleverne undersøger, diskuterer og arbejder også praktisk med historiske retter, mad til fest, traditioner og højtider og retter fra andre kulturer.
Når eleverne tilbereder og spiser måltidet er det vigtigt, at de bliver opmærksomme på måltidets sociale betydning og på, at man i hjemmet og også i andre sammenhænge har et fælles ansvar for både forberedelsen og gennemførelsen af måltidet samt den nødvendige efterfølgende oprydning.

2. Fødevarer og håndværk

Det kendskab, som eleverne allerede har til forskellige fødevarer, udnyttes. Efterhånden lærer de gennem det praktiske og konkrete arbejde flere og flere fødevarer og deres anvendelsesmuligheder at kende.
De elementære madlavningsteknikker, fx stegning, bagning og kogning samt brugen af køkkenets redskaber og maskiner, indgår med stigende sværhedsgrad i det praktiske arbejde. Når eleverne har opnået et varieret kendskab til både fødevarer og tilberedningsmetoder, stilles de opgaver, hvor de skal udarbejde indkøbslister og planer for det praktiske arbejde.
Eleverne undersøger, hvordan fødevarer bliver produceret, og der skabes situationer, hvor eleverne selv eksperimenterer med forskellige produkter. Sammenhængen mellem produktionsformer, pris og kvalitet vurderes.
I forbindelse med tilberedning og præsentation af forskellige typer af retter bevidstgøres eleverne om, at konsistens, nydelse, anretning og servering har betydning for den smagsmæssige oplevelse.

3. Forbrug, miljø og ressourcer

Undervejs i det praktiske arbejde lærer eleverne at læse en varedeklaration. De oplysninger, som deklarationen giver, diskuteres og vurderes.
Valgmuligheder og ressourceforbrug i forhold til aktiviteter med madlavning, rengøring og indkøb præsenteres og diskuteres.

4. Hygiejne og sundhed

Forskellige råvarers krav til opbevaring og håndtering undersøges gennem enkle, praktiske forsøg med fx mikroorganismer, temperatur og pH-værdi.
Som en naturlig del af undervisningen lærer eleverne om betydningen af håndvask, opvask, rene redskaber og tekstiler samt om vigtigheden af at adskille råvarer og at opvarme og afkøle korrekt.
Den personlige hygiejne, køkkenhygiejnen, håndteringen af råvarer og disse forholds betydning for sundhed og livskvalitet indgår i såvel det praktiske arbejde som i drøftelserne af valg og konsekvenser.

Idræt for alle klassetrin

FORMÅL

Formålet med idræt i undervisningen er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.
Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af.
Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

PRINCIPPER FOR IDRÆTSUNDERVISNINGEN I INDSKOLINGEN.

Her startes på børnenes niveau med vægt på udvikling af bevægelsesglæde som at løbe, springe, krybe, klatre, rulle, svinge, rotere, balancere og kaste. Disse bevægelser udvikles gennem leg, atletik, boldspil, gymnastik og aktiviteter som rytmik, dans og dramatisering, hvor også fantasien indgår som et vigtigt element.

Oplevelser, kundskaber og færdigheder udvikles gennem leg, forventninger, udfordringer og resultater.

Undervisningens indhold i 0.-2. klasse.

Kroppen:
Gå, løbe, klatre, trille, rulle, hoppe, springe,
balancere, svinge, krybe, kravle, hinke, rumfornemmelse...

Lege:
Sanglege, natur og udeliv, terrænlege, orienteringslege, fangelege, vinter og sommerlege...
-forstå enkle regler og lære at samarbejde.

Musik:
Aktiviteter til musik, holde rytme, danse

Bolde:
Kaste, gribe, trille, studse, sparke, slå, drible...
-enkle boldspil.

Redskaber:
Bløde, hårde, faste, løse...

Undervisningens indhold i 3.-6. klasse.

Boldspil:
Færdigheder indenfor forskellige boldspil. Boldkontrol med hånd og fod. Spilbarhed. Kendskab til regler. At kunne være med til at udvikle et spil. Taktisk forståelse.

Redskab:
Grundlæggende gymnastiske færdigheder, som afsæt, svæv, landing, vægt på arme, rulninger, rotationer, balancer, svinge, kropsspænding og vægtoverførsel.
At lave enkle spring, modtage, flyverulle.
Frie bevægelser i redskabsmiljø. At kunne eksperimentere og kombinere færdigheder.

Musik, bevægelse og udtryk:
Koordinering af kroppens bevægelser. Arbejde med rytme, puls og tempo. Lege, danse og lytteaktiviteter. Evt. arbejde med akrobatik og gøgl.

Natur – udeliv:
At eleverne får lyst til at tilegne sig erfaringer, kundskaber og færdigheder i at færdes i nærmiljøet og udemiljøet.

Atletik:
Legebetonede aktiviteter. Fortræning til kast, spring og løb. Indøvelse af grundlæggende færdigheder.

Undervisningens indhold i 7.-10. klasse.

Undervisningen bygger videre på de bevægelsesmæssige færdigheder børnene har tilegnet sig i 3.-6. klasse

Arbejdet med specialdisciplinerne får langsomt en mere fremtrædende rolle i idrætstimerne, uden at de legebetonede aktiviteter glider i baggrunden.

På dette trin indtræder teori om kroppens fysiske forhold som en naturlig del af undervisningen.

Det tilstræbes at eleverne deltager i aktiviteter udenfor skolen, som f.eks. skolebasket og fodboldstævner.

Fælles retningslinier for faget idræt.

- Omklædning.
Eleven skal medbringe praktisk tøj til undervisningen.
Hermed menes, at i perioden fra sommerferien til efterårsferien medbringes idrætstøj/sko til udendørs brug.
Fra efterårsferien til påskeferien medbringes idrætstøj til indendørs brug. Alle aktiviteter i denne periode foregår enten barfodet eller i indendørs sko..

- Smykker.
Smykker må ikke bæres i idrætstimerne, da smykkerne kan være til fare.

- Bad.
Som en vigtig del af idrætsundervisningen er omklædning og bad obligatorisk i alle timer på alle klassetrin.

- Fodvorter
Hvis en elev har fodvorter skal vedkommende alligevel deltage i idræt og ved det efterfølgende bad bruge badesko, plastpose eller flydende plaster.

- Fritagelse fra idræt.
Skal eleven fritages fra idræt eller badning, kræver det en skriftlig meddelelse fra forældre i kontaktbogen.
Menstruation er ikke en gyldig fritagelsesgrund i faget idræt – dog kan eleven efter aftale gå før i bad.
Generelt må siges, at hvis eleven er rask nok til at komme i skole, bør eleven også være med til idræt og bad.

GODE IDRÆTSTIMER bliver til i samarbejde med forældre, børn og lærere.
Det er derfor vigtigt for idrætslærerne, at give jer en indsigt i, hvad vi vil, hvad vi gør og hvorfor! På den måde tror vi, at I giver os og idrætsfaget den bedste opbakning og dermed giver jeres børn en god indstilling til idrætsundervisningen.

Ny elev

Meld dit barn ind i Broby Friskole.
- En god start i skolen og fremtid

Læs mere her